Afrikansk Dans

“Bevæg din krop, og du bevæger dig mentalt”

Om Afrikansk Dans

Afrikansk Dans smitter dig med livsglæden og lokker med de insisterende rytmer og skønne bevægelser, der får dig til at vibrere af liv, mens du danser med impuls fra din torso.

Dansens rolle i Afrika

Afrikansk Dans har så meget livskraft, værdighed og livsglæde, at det ikke kan holdes nede. Selv når det i historien har været forbudt for afrikanere at spille trommer og danse, har mennesker fundet måder at lave rytmer og danse for at leve, overleve og udtrykke livet med alle dets nuancer. Når trommen kalder i afrikanske samfund, strømmer mennesker nysgerrigt til. Dansen skaber et socialt fællesskab fri af vurdering – mennesker opmuntrer hinanden og alle danser uanset alder, køn eller social status. Vi danser for at fejre livet og opnå styrke, glæde og håb i svære tider. Og vi danser for at udtrykke vores kreativitet, oplevelser, ønsker og drømme.

Afrikansk Dans med Akinyi

Hos Akinyi Afrikansk Dans udgør stemmen, dansen og musikken en helhed. Vi danser til musik fra forskellige dele af Afrika og benytter danseteknikker, som går igen i mange traditionelle afrikanske danse. Grundpositionen og kropsholdningen er let bøjede knæ, afspændte muskler. Dette gør det lettere at bevæge sig frit og samtidigt bevare Grounding og kropskontrol. Hos Akinyi Afrikansk Dans tages der udgangspunkt i et repetoir af bevægelser, men samtidigt får du plads til at improvisere og lytte til din krops impulser. Pulsen stiger,  du giver slip på spændinger og tanker og bliver ét med musikken. Dansen stimulerer hjertets kredsløb, skaber nye forbindelser i hjernen og styrker hele kroppen. Derudover fremmer dansen udskillelse af endorfiner – et lykkehormon, som gør dig glad, får dig til at føle dig mere levende og er med til at forebygge stress. Sundhed handler ikke blot om fravær af sygdom, men om at vibrere af liv, have jordforbindelse og kontakt med sine instinkter. Dette kan opnås gennem Afrikansk Dans.

“Vi takker for en fantastisk sjov og rørende oplevelse, der både fremkaldte sved, latter og tårer. Dit væsen gav så god energi til resten af Charlottes dag. Tusind tak!”

Kathrine

Afrikansk Dans uden grænser

Afrikansk Dans er i øvrigt et godt fundament til at lære andre dansestile, både fordi du træner hele kroppen og Grounding, og fordi mange danse udspringer fra Afrikansk Dans. Eksempler på dansestile, som har rødder i Afrikanske danse er The Charleston, Tap Dancing, The Lindy Hop, The Jitterbug, The Twist, Jazz dance, Hip hop, Latin dance og listen fortsætter.

Har du fået lyst til at se hvad jeg tilbyder med Afrikansk Dans kan du kigge nærmere her.

“Tusinde tak for dansen. Det var en skøn oplevelse, som vi også i dag kan mærke, fordi vi fik rørt områder i kroppen, vi ikke får bevæget så meget ellers – måske endda for første gang.”

Hanne og Jurjen

Luk menu